Danmark har enorme mængder af integreret sundhedsdata af høj kvalitet. Det giver os et solidt fundament for viden om, hvilke behandlinger der virker og om udvikling af serviceydelser indenfor sundhedssektoren. Men ofte vil der være tale om behandling af følsomme oplysninger. Det giver anledning til væsentlige dataetiske og sikkerhedsmæssige overvejelser om anvendelse og mulig udstilling af persondata til fordel for forskning og udvikling af behandling.
Rådet for Digital Sikkerhed mener, at
- Ejerskabog placering af sundhedsdata skal præciseres (fx hos underleverandører).
- Data skal kryptereres, når det sendes mellem enheder, også når data bliver opbevaret.
- Privacy by design/default og security by design skal indbygges fra starten i digitale løsninger.
- Brugen af anonymiseret, pseudonomiseret og syntetisk data skal fremmes.
Rådet for Digital Sikkerhed arbejder for
– at støtte det dataetiske arbejde med sundhedsdata herunder at privacy og sikkerhed bygges ind fra starten, at der arbejdes med at præcisere ejerskabet af sundhedsdata og endeligt, at der arbejdes målrettet med udvikling af modeller for anonymiseret data.