Velkommen til Rådet for Digital Sikkerhed

Rådet for Digital Sikkerhed ønsker at fremme et trygt og frit digitalt samfund for alle. Vi arbejder for, at Danmark fortsat er en digital nation i verdensklasse med fokus på uddannelse, offentligt-privat samarbejde og innovation, konkurrencedygtighed, demokrati og individets rettigheder. Danmark skal være blandt de mest innovative, sikre og modstandsdygtige digitale samfund i verden med fokus på persondatabeskyttelse og datas fortrolighed, tilgængelighed og integritet.

Årets CISO kåres den 22. oktober 2026

Den 22. oktober samler Årets CISO 2026 CISO’er og sikkerhedsledere i Classic Car House i Lyngby til en eftermiddag om ledelse, beredskab og et sikkerhedslandskab under pres.

Mød blandt andre minister Lisbeth Bech-Nielsen, Ihor Malchenyuk fra CISO Campus Ukraine, Jānis Sārts fra NATO Strategic Communications Centre of Excellence – og årets fem nominerede til Årets CISO.

Få nye perspektiver på cyberresiliens, sikkerhedsledelse og de svære strategiske valg, der følger med et trusselsbillede under konstant forandring.

Rådets medlemmer kan tilmelde sig via  RfDS Update, der er udsendt pr. mail.

Udvidelse af Rådets formandskab

Rådets bestyrelse har besluttet at tilknytte Michael Lind Mortensen til Rådets formandskab. Michael er til daglig Head of Engineering hos Bankdata. Herudover tegnes Rådet af forperson Henning Mortensen, der til daglig er CISO i Brødrene A. O. Johansen og næstforperson Anne Dorte Bach, der er it-sikkerhedschef i Gyldendal.

Henning Mortensen udtaler:

”AI er et uundgåeligt emne for rådet, og Michael har konkret erfaring med AI i en stor organisation, der opererer i en hårdt reguleret sektor. Det er derfor meget værdifuldt for os, at Michael bliver en del af formandskabet.”

Cyberzombier – kun en tåbe lukker dem ind!

Rådets lancerer sin 2026-cybersikkerhedskampagne med simple redskaber og rutiner til virksomhedens første cyberforsvarslinje: Medarbejderne.

Kampagnen indeholder seks hovedbudskaber, billedmateriale og en quiz.

Læs mere her.

HVEM ER VI?

Rådet for Digital Sikkerhed er uafhængig af branche- og myndighedsinteresser – en medlemsorganisation, der deler specialiseret viden og erfaringer om cybersikkerhed og privatlivsbeskyttelse i det private og offentlige. I netværket deltager brancheorganisationer, private og offentlige virksomheder, advokater, it-sikkerhedskonsulenter, forskere og forbrugerorganisationer.  Rådet bidrager til den offentlige debat og samarbejder med alle relevante interessenter for at fremme et trygt og frit digitalt samfund, herunder myndigheder og pressen.

Nedenfor kan du læse om vores fokusområder, hvor du også kan tilgå Rådets udgivelser – analyser, holdningspapirer og vejledninger mv.

KONTAKT OG PRESSE

Anne Dorte Bach, næstformand anne.bach@digitalsikkerhed.dk

Claus Hjorth, sekretariatschef +45 53 34 25 22 claus.hjorth@digitalsikkerhed.dk