For at Danmark kan være et trygt digitalt samfund, er det afgørende, at vi har tillid til den offentlige digitalisering og til sikkerheden i de offentlige it-løsninger. Den danske offentlige sektor har en meget høj grad af digitalisering. Det bringer mange fordele med sig, herunder mere effektiv borgerservice og øget produktivitet, men også negative konsekvenser i form af øget kontrol og overvågning af borgernes privatliv.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og beskyttelse af sine personoplysninger. Der er tale om grundlæggende rettigheder, der er fastslået og gennemført både internationalt og nationalt. Alle indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder skal have hjemmel i lov, forfølge et legitimt formål og være nødvendige i et demokratisk samfund, dvs. proportionale.
Overvågning med anvendelse af moderne teknologi kan være et nødvendigt værktøj for politiet i kriminalitetsbekæmpelse og kan bidrage til et mere trygt og sikkert samfund, og derfor må hensynet til retten til privatliv nogle gange vige for hensynet til fx bekæmpelse af kriminalitet. Men overvågning skal altid anvendes med stor omtanke.
Rådet for Digital Sikkerhed, mener at:
- Det offentlige har derfor en pligt til at tænke sikkerhed og privatlivsbeskyttelse ind fra starten i digitale løsninger.
- Overvågning kan være nødvendigt ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning, men skal altid ske afgrænset og være proportional.
- Danskerne skal have fri adgang til digitaliseringens muligheder og et frit og ucensureret internet med ytrings- og informationsfrihed.
Rådet for Digital Sikkerhed arbejder for
– at overvågningsproblematikken og teknologianvendelse i form af debatmøder, holdninger til nye overvågningstiltag og forskellige vejledninger.
Kontakt
Anja Møller Pedersen, Institut for Menneskerettigheder, Bestyrelsesmedlem
Mobil: +45 35 33 66 97
Mail: anja.moller.pedersen@digitalsikkerhed.dk