Høring om udkast til lov vedr. AI-udvikling og -anvendelse i den offentlige forvaltning
I februar 2026 fremsendte Digitaliseringsministeriet høring om udkast til lov vedr. AI-udvikling og -anvendelse i den offentlige forvaltning.
Lovforslagets formål er at fastlægge en generel databeskyttelsesretlig hjemmel. Forslaget søger at fastlægge et tydeligere retsgrundlag for myndigheder i den offentlige forvaltnings mulighed for at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger for at understøtte myndighedernes opgavevaretagelse efter anden lovgivning.
Rådet fremsendte sit høringssvar til Digitaliseringsministeriet den 28. februar. Rådet er enige i intentionen om at skabe klar hjemmel til udvikling og anvendelse af allerede indsamlede personoplysninger til udvikling og anvendelse af AI-systemer i det offentlige. Efter Rådets vurdering er der dog flere forhold, som påkalder sig særlig opmærksomhed:
- Hvad kan AI-systemerne bruges til?
- Er det kun allerede indsamlede persondata, der kan anvendes til udvikling af AI-modeller?
- Er der skabt den fornødne sikkerhed for, at persondata ikke opsamles hos en udbyder af store AI-systemer, der lægges til grund for træning af nye lokale og specialiserede AI-systemer i det offentlige (tredjelandsoverførsler)?
- Kan de registrerede fastholde deres grundlæggende rettigheder til databeskyttelse?
Læs Rådets høringssvar her
Link til høringsportalen, hvor høringsudkastet kan tilgås her
Præsident Trump’s dekret om aflysning af delstaternes AI-lovgivning (december 2025)
Præsident Trumps nye AI-dekret skal rydde vejen for amerikansk teknologisk dominans ved at bremse delstaternes egen regulering af kunstig intelligens. I USA har både demokratiske og republikanske stater allerede vedtaget eller forberedt lovgivning, der – ligesom EU’s AI Act – lægger vægt på ansvarlighed, gennemsigtighed og beskyttelse af borgerrettigheder. Det er netop denne tilgang, dekretet udfordrer.
Rådets sekretariatschef, Claus Hjorth samler op i en minikronik, der blev bragt i netmediet POV International. Læs mere her.
Begrebet ‘Human Agency’ i EU forordningen om kunstig intelligens (november 2024)
‘Human Agency’ er centralt i EU’s forordning om kunstig intelligens. I en masteropgave fra IT Universitetet og i en minikronik på netmediet POV International har Rådets sekretariatschef Claus Hjorth sat fokus på begrebet.
Analysen er foretaget med udgangspunkt i en kunsthistorisk udstilling på Statens Museum for Kunst, hvor kunstig intelligens blev anvendt til kunstneriske installationer og til at berige formidlingen. Det sker under overskriften:
Kunstig intelligens i kunstens tjeneste
Lad os få konkretiseret udfordringerne ved kunstig intelligens (oktober 2024)
“Rådet for Digital Sikkerhed har gennem mange år arbejdet for et trygt og frit digitalt samfund. Med udviklingen inden for kunstig intelligens er det helt centralt, at vi får indfanget de særlige udfordringer, som implementeringen af AI kan medføre. Både når det gælder nye former for cyberangreb, potentiel destabilisering af demokrati og samfund samt pres på individets rettigheder og de menneskelige konsekvenser det i øvrigt kan have, at algoritmer i stigende grad former vores liv. Rådets undersøgelse er et bidrag til at konkretisere de områder, vi skal være opmærksomme på, når vi drøfter, hvordan vi bedst kan udnytte de oplagte potentialer ved kunstig intelligens.”
Anne Dorte Bach, næstformand Rådet for Digital Sikkerhed
Rådets medlemsundersøgelse om kunstig intelligens og de danske perspektiver