Roadshow – København

29.03.2022 kl. 08:30 – 11:30:

Placering: DI – Rådhuspladsen, København V

Få hjælp til at styrke din forretning gennem fokus på dataansvarlighed

Arbejder jeres virksomhed sikkert og etisk med jeres data? Hør om hvordan din virksomhed kan blive styrket af at arbejde dataansvarligt.

Der er meget fokus på datalæk, hackerangreb, bøder i både virksomheder og medier. Men der er også direkte gevinster at hente for de virksomheder, der tager ansvarlig håndtering af data alvorligt.

På dette gratis arrangement får I indspark til, hvordan I kan blive bedre til at beskytte forretning og data, og hvordan I kan udvikle produkter og tjenester samt markedsføre jeres virksomhed med afsæt i dataansvarlighed. I får en solid indføring i en række værktøjer, der hjælper jeres virksomhed i gang med bedre informationssikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og brug af data på en etisk måde. Hør også om, hvorfor dataansvarlighed kan styrke din virksomhed og ligefrem give meromsætning og bedre muligheder for, at I bliver valgt som leverandør.

Målgruppen er små og mellemstore virksomheder, der ønsker inspiration til at tænke datasikkerhed, persondatabeskyttelse og dataetik ind i forretningen.

Dansk Industri og Rådet for Digital Sikkerhed inviterer sammen med, IT-Branchen, D-mærket, Industriens Fond og i samarbejde med Erhvervsstyrelsen til en formiddag med fokus på anbefalinger, værktøjer og virksomhedscases, der i sidste ende kan styrke din virksomheds konkurrenceevne.

TILMELDING

Tilmelding foregår via Dansk Industris hjemmeside

PROGRAM

Velkommen

Hør om hvordan dagens trusselsbillede ser ud, hvordan danske virksomheder arbejder dataansvarligt, og få et overblik over værktøjer du konkret kan bruge.

Få styr på den basale sikkerhed med Sikkerhedstjekket

Sådan kan I teste, om jeres virksomhed har styr på den basale sikkerhed og få anbefalinger til hvor der med afsæt i jeres risikovurdering bør sættes ind.

Gør kunderne opmærksom på jeres dataansvarlige virksomhed – D-mærket

D-mærket guider virksomheder til nemmere at få overblik over, hvad de skal leve op til inden for datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik.

Sæt dataetik på dagsordenen i jeres virksomhed med dilemmaspillet

Hør om Erhvervsstyrelsens digitale dataetiske dilemmaspil og vær med til at drøfte dataetiske dilemmaer (hhv. opsamling, bearbejdelse og brug af data) og hør om hvordan kan I bruge det nye spil.

Evt Paneldebat om udfordringer og muligheder med dataansvarlighed

Drøftelse af udfordringer

Afrunding, netværk og tak for i dag