Børn om overvågning: Det bedste er friheden!

Børn om overvågning. Johanna Okkels, som går i 8. klasse på Zahles Skole, har skrevet en både facetteret og fængende kort novelle om overvågning og børn og voksne.

Overview’en vibrerede hidsigt fra inderlommen på min skriggule patruljevest. Mindede mig om, at det nu var tid til frikvarterets første sikkerhedsstatus.

Det var ikke ligefrem fordi vold og ulykke var det første, der faldt mig ind, da jeg lod blikket glide rundt i skolegården. Børnene spillede fodbold, legede fange-leg, gravede dybe hulleri sandkassen, og alle de andre åndssvage beskæftigelser, jeg var så vant til at iagttage under min patruljevagt. Ikke noget forkert eller opsigtsvækkende syn. Alligevel måtte det jo gøres.

Efter igen at have sikret, at alt var som det skulle være, indtastede jeg frikvarterets sikkerhedsstatus på Overview’en; Alt er fint. Ingen slagsmål.

Som en del af min pligt som patruljevagt kastede jeg også et blik på ikonet nederst på Overview’ens skærm. Det lyste grønt, hvilket betød, at ingen af børnene var i fare for hverken: Energi-mangel, dehydrering, forhøjet blodtryk, vejrtrækningsproblemer osv…

Alt dette blev tjekket ved hjælp af bare et lille armbånd koblet fast om hver elevs håndled. Det var designet med indbygget GPS, så det udover at kunne holde øje med hvordan barnet havde det, også gav præcis besked om, hvor barnet var.

“Hey, du der? Det er dig, der er patruljevagt, ikke?” En mand dukkede op bag mig. Han viftede utålmodigt med en frostpose, og fortsatte, mens han pegede på Overview’en;

“Kan du ikke lige tjekke hvor Louisa fra 1.b er henne? Jeg glemte at give hende madpakken med…”

Jeg trykkede mig ind på satellitkortet over skolegården, der afslørede et hav af myldrende prikker med navn og klasse. Ifølge GPS’en, der var tilknyttet Louisas armbånd, skulle hun befinde sig lige dér, hvor jeg stod. Jeg så mig forundret omkring, og fik øje på én af de larmende piger, der hele frikvarteret havde løbet rundt med sine venner lige i nærheden af mig.

“Er det hende der..?” spurgte jeg tøvende. Nej, det kan ikke passe, tænkte jeg skeptisk. Der må være opstået en fejl på Louisas GPS-armbånd, overbeviste jeg mig selv om.

Manden, som indtil nu havde været koncentreret om Overeview’ens skærm, rettede blikket mod de legende piger. “Louisa!“ lød det begejstret fra ham, men der var noget overrumplet ved den måde han kom sin datter i møde på;

“Nåh, så du var jo lige dér, skat…” Med sammenknebne øjne iagttog jeg faren, da han hastigt afleverede madpakken til sin datter, hvorefter han med et kort farvelknus forlod hende og skolegården.

Jeg fulgte manden med øjnene, da han skyndte sig videre i retning mod togstationen, der lå på den anden side af vejen.

"Hvad er det for et system, vi lever i?", kunne jeg ikke lade være med at tænke. Han fik ikke engang øje på sin datter, selvom hun legede et par sølle meter fra os.

Der var heller intet i ham, der opfangede hans datters stemme, selvom Louisa larmede med sine venner, så man ikke kunne undgå at høre den.

Pludselig skammede jeg mig over mit fritidsjob som patruljevagt. Er det dét, jeg vælger at støtte op om? Spørgsmålet sneg sig ind i mit hoved som en ubuden gæst. Jeg vidste, at det var den slags tanker, man gjorde klogt i at holde for sig selv.

Desuden var jeg blevet ret glad for mine 500 kr. i timen. Jeg frydede mig ved tanken om, at jeg bare iført gul vest, Overview’en og et fornuftigt og ansvarsfuldt smil på læben kunne tjene så mange penge.

En summende lyd rev mig brat ud tankerne og tilbage til virkeligheden. Overview’en summede igen, selvom frikvarterets sidste sikkerhedsstatus for længst var sendt afsted. På satellitkortet over skolegården opdagede jeg irriteret, at et par børn myldrede rundt uden for gårdens grænse, der var markeret med en rød streg. Prikkerne blinkede alarmerende. Sådan gjorde de altid, hvis et par eventyrlystne elever vovede sig ud i buskadset; gråzonen, kaldte vi det.

Nu igen! Hvad ville de egentlig derude? Faktisk havde jeg intet problem med at børnene strejfede lidt rundt i buskadset, der omkransede skolegården. Men allerede efter min allerførste patruljevagt - dengang for halvandet år siden - måtte jeg erkende, at det ikke var min mening, der talte. Hvis sikkerhedsudvalget ville have det, skulle jeg da nok få de børn tilbage indenfor gårdens trygge grænser. Hvis de overbekymrede forældre ville have det sådan, skulle jeg da nok passe mit arbejde.

Alligevel var det med et lille strejf af modvilje, at jeg begav mig på vej mod skolegårdens anden ende.

“Skrub af, vi gemmer os,” viskede den lille dreng. Han havde blade og mudder i ansigtet, og udtrykket i hans grønne øjne fortalte mig, at han rent faktisk mente det alvorligt.

Jeg hævede øjenbrynene; “Gemmer jer?” Mit forsøg på at skjule det hånlige smil lykkedes ikke helt. Et andet hoved tittede frem bag en gren; “Du må ikke fortælle nogen om vores hemmelige hule! Det må du ikke!” Stemmen var tryglende - ja, næsten ængstelig. Ikke ligeså trodsig og kampberedt, som ham den anden.

“Hør her, det er mit job at sørge for at alle bliver indenfor skolegården. Hvorfor er det så vigtigt for jer at være herude?” Jeg gjorde en gestus mod vildnisset af det indtørrede buskads, der dækkede området. Det virkede for mig temmelig meningsløst at fise rundt herude, når man ligeså godt kunne lege på de special-designede klatrestativer i skolegården.

“Vil du ik’ nok?” fortsatte drengen bedende. Det var dér, det gik op for mig, at det mudder, der var tværet ud i ansigterne på dem begge umuligt kunne være tilfældigt snavs.

Det dannede to vandrette streger, der omhyggeligt var smurt ud på drengenes kinder. Det ligende krigsmaling. Og det mindede mig om noget. Jeg kunne bare ikke komme i tanker om, hvad det var.

“Jeg er bare patruljevagt,” forsvarede jeg mig. Jeg ville ikke fremstå som en egoistisk nar, der aldrig hjalp andre, når de havde brug for det. Alligevel var det da også for åndssvagt… Hvordan kunne de tro, at de havde en hemmelig hule, som ingen andre kendte til?

Det summede fra indersiden af vesten, og det gik op for mig, hvor længe jeg havde ladt drengene blive herude i gråzonen. “Så er det ind!” sagde jeg bestemt og pegede mod skolegården. Jeg ville nødigt havde ballade med sikkerhedsudvalget.

Den trodsige af dem, ham med de grønne øjne, knugede hænderne og sendte et isnende blik til Overview’en, der kunne anes indenfor min skriggule vest, hvorefter han tavs og sammenbidt traskede tilbage mod skolegården.

“Lov os det!” bad den anden indtrængende. Jeg forblev tavs, stadig med armen rettet mod gården, men indeni mærkede jeg den dårlige samvittighed brede sig.

Frikvarteret havde nået sin ende. Der var bare ingen af de legende børn, der vidste det endnu.
Jeg talte ned. 13 sekunder… 12 sekunder… 11 sekunder… Fra min plads midt i gården havde jeg godt udsyn til alt og alle. Dette tidspunkt var mit yndlings på hele frikvarteret.

10… 9… Jeg betragtede mylderet af de små mennesker, som tilsammen dannede ét stort vrimlende tæppe, der var jævnt fordelt ud over gården. 8… 7… 6…Om lidt ville deres armbånd vibrere, og de ville vide, at det nu var tid til at gå ind til næste lektion. 5… 4… 3 sekunder tilbage.

Med ét stoppede hver eneste af de flere hundrede elever brat deres leg, som frosset til stedet. Jeg iagttog med tilfredsstillelse hvordan tæppet af elever nu myldrede mod indgangen. Næsten som om de alle var fjernstyrede.

Det var på min vej hjem, jeg kom i tanker om hvad det var, krigsmalingen havde mindet mig om;

Vi råber og skriger af glæde. Vi slap væk gennem Fru Bjørnwigs stakit, og dét er noget af en bedrift! Nu nyder vi en sejrs-sodavand oppe fra toppen af trækronerne; både Simon og jeg er ret stolte af vores hjemmelavede hule.

Tænk at vi, to ti-årige drenge, kan bygge sådan en!

Her har vi udsigt over alle kolonihaverne samt ænderne, der roligt plasker omkring i andedammen.
“Hvad er det bedste ved det her sted?” spørger jeg Simon, der lader sine bare fødder dingle ud over kanten. “Hmm…” Han tænker sig om et øjeblik, før han svarer:

“Det bedste er friheden. Her er der ingen, der ved, hvor vi er. Her er der ingen, der kan sige, at vi skal passe på. Her kan vi bare være os selv, lige som vi er.” “- og drikke sodavand” tilføjer jeg og tager en slurk. “Ja, og drikke sodavand!” griner Simon. Vi griner begge to. For livet er dejligt heroppe i trækronerne.

Det bedste er friheden.

 

Når forbrydelser bliver digitale

IT-kriminalitet er et område, der fylder stadig mere i bevidstheden hos både borgere, offentlige myndigheder og virksomheder. For hvordan er det lige, man beskytter sig mod noget, der for mange virker meget teknisk, og hvordan ved man, at man har gjort nok for at undgå at blive udsat? Og hvad med ansvaret – hvem har egentlig ansvaret for, at det er sikkert at færdes på internettet? Er det borgeren selv, der ved en fejl kommer til at logge på en falsk netbanksside? Er det de erhvervsvirksomheder, der udbyder digitale services, eller er det politikerne, der igennem regulering og håndhæ- velse skal bekæmpe kriminalitet på internettet?

Det Kriminalpræventive Råd har udgivet en antologien om IT-kriminalitet. Rådet for Digital Sikkerhed er selvfølgelig med som bidragsyder. 

Læs antologien her 

 

Læs Rådets 10 sikre råd til den digitale borger

Danskerne er ivrige brugere internettet og muligheden for digital selvbetjening. Men der er også mange danskere der er utrygge ved, om deres computer nu er sikker nok, og om de i tilstrækkelig grad er klædt godt nok på til at færdes sikkert på nettet. Manger er således bange for, at få deres fortrolige persondata på nettet misbrugt, og flere har da også været udsat for forskellige former for datamisbrug eller -tab.

En vigtigt del af borgernes informationssikkerhed på nettet udspringer af evnen til at udvise sund fornuft og dømmekraft i forhold til eksempelvis hvilke hjemmesider og e-mailbeskeder man kan have tillid til. Ved sund fornuft kan mange af de borgerrettede sikkerhedstrusler vi ser i dag helt undgås.

Rådet for digital sikkerhed udarbejder løbende vejledning til borgere omkring sikker brug at teknologi. Se mere her.

Rådet mener: kryptering bør frit kunne anvendes af alle som ønsker det, uden svagheder

Forudsætningen for at bevare og udvikle et trygt samfund er borgernes og virksomhedernes tillid til samfundets basale, fælles infrastruktur: stabil elektricitet, udbygget vejnet, energi til opvarmning, mulighed for fortrolig kommunikation med videre.

Den digitale infrastruktur er i dag grundstenen for stort set alle  samfundsfunktioner, og må dermed anses for at være 'kritisk', både for borgere, virksomheder og alle funktioner i den offentlige sektor. 

Særligt tre målepunkter inddrages typisk i vurderingen af tingenes tilstand:

  • Fortrolighed (transparens i hvem som har adgang til data)
  • Tilgængelighed (kan man få adgang til data når nødvendigt)
  • Integritet (kan man stole på korrektheden af data)

Kryptering (kodning) af data bruges i dag overalt til at modvirke at indholdet af éns kommunikation utilsigtet kommer i andres hænder, altså at muliggøre fortrolighed i den digitale verden.

I diskussionen om hvordan samfundet sikres imod kriminelle og deres aktiviteter er det blevet foreslået at gøre kryptering svagere end teknisk muligt, for at kunne give efterretningstjenester og lignende mulighed for at søge og overvåge de kriminelle. Nogle ønsker endda helt at forbyde brugen af kryptering.

Rådet for Digital Sikkerhed mener at den bedst mulige kryptering frit bør kunne anvendes af alle som ønsker det. Indføres svagheder i algoritmer eller andre dele af disse systemer, vil de med sikkerhed både blive udnyttet af venner og fjender. Dette vil ikke have indflydelse på den almindelige pligt til at følge lovgivningen, herunder dommerkendelser vedrørende aflytning mv.

Kære Søren Pind, taler vi forbi hinanden?

BLOG: Der synes at være et overvældende flertal af advarsler fra både it-professionelle, jurister, brancheforeninger og endda politiske partier. Desværre ser jeg ingen tegn på refleksion over de ret grundige argumenter, som fremkommer, men derimod en retorik fra justitsministeriet, som jeg er noget måbende overfor.

http://www.computerworld.dk/blog/itsikkerhed/236286/kaere-soeren-taler-vi-forbi-hinanden

 

Digital Tryghed - de væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark

Digitaliseringen har medført et nyt marked for virksomheders indsamling, samkø- ring og salg af personlige oplysninger, og som forbruger er det svært at gennemskue og kontrollere, hvilke oplysninger der indsamles, hvor de havner, og hvad de bliver brugt til. Også i den offentlige sektor registreres stadig flere oplysninger om borgerne på tværs af myndigheder og sektorer ud fra formål som bedre service og effektivisering. På samme tid udstyres borgerne med – og afkræves brug af - nye digitale værktøjer til al offentlig kommunikation og ydelser. 

Læs rapporten fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet TÆNK her

Udvidet overvågning af danskernes internettrafik vil ramme skævt

Rådet for Digital Sikkerhed bakker op om Rigspolitiets bestræbelser for at sikre danske virksomheder og borgere mod kriminelle aktiviteter og anerkender behovet for effektive efterforskningsredskaber. Rådet mener dog ikke at konsekvenserne af Justitsministeriets meget indgribende forslag om at overvåge alle danske virksomheder og borgeres internettrafik, står mål med hensigten om at kunne retsforfølge kriminelle aktiviteter.

http://www.digitalsikkerhed.dk/s/Positionspapir-for-udvidet-logning-af-danskerne-internettrafik.pdf

 

Forsvarets Efterretningstjeneste: CYBERTRUSLEN OG SPIONAGE VIA INTERNETTET

Spionage mod offentlige myndigheder og virksomheder udgør fortsat den alvorligste cybertrussel mod Danmark og danske interesser. Spionagen udføres primært af statslige og statsstøttede grupper. Gennem de seneste år er omfanget af cyberspionage mod Danmark steget betydeligt, og gruppernes metoder og teknikker er blevet mere avancerede. Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder og virksomheder er meget høj. På langt sigt er det meget sandsynligt, at flere stater vil udnytte internettet offensivt.

NY GUIDE KLÆDER FORÆLDRE PÅ TIL BØRNENES ONLINE-LIV

Der er så meget forældre ikke forstår...” er titlen på en ny forældreguide, der i dag udgives af bl.a. Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik. Guiden er målrettet forældre til 7-12-årige og indeholder viden, vejledning og inspiration til, hvad de skal have fokus på, når børnene går online. 

Rådet for Digital Sikkerhed og Erhvervsstyrelsen indgår samarbejde om udvikling af nyt sikkerhedsværktøj

Rådet for Digital Sikkerhed og Erhvervsstyrelsen arbejder sammen om et koncept der skal hjælpe virksomhederne med få det rette IT-sikkerhedsniveau med udgangspunkt i en kategorisering af virksomhedstyper og deres risikoprofil. Det digitale værktøj skal bruges til at udfærdige en risikobaseret vurdering af offentlige instansers og private virksomhedens informationssikkerhed.

Når færdigudviklet, vil sikkerhedsværktøjet bestå af et online spørgeskema med en række spørgsmål til organisationers informationssikkerhed, et statusbillede, som genereres på baggrund af organisationens besvarelser, samt links til relevant informations- og vejlednings materiale, som kan ledepå vej til relevante tiltag i forhold til at styrke deres informationssikkerhed.

Læs mere her:



Rådet får nyt stærkt formandsskab

(Pressemeddelelse) Rådet for Digital Sikkerhed har valgt nyt formandskab. Rasmus Theede fra KMD indtræder som Rådets nye formand og Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk er ny næstformand.

Rasmus Theede, som tidligere var næstformand, overtager formandsposten efter Birgitte Kofod Olsen, der træder tilbage efter et solidt stykke arbejde siden Rådets stiftelse i 2012.

På Rådets nyligt afholdte generalforsamling blev også valgt tre nye bestyrelsesmedlemmer: Henrik Larsen (DK CERT), David Simonsen (WAYF) og Micha Cohen Bangsgaard (Outpost24).

Rådets nye formand, Rasmus Theede, er til daglig er koncernsikkerhedschef i KMD. Han ser valget som en stor tillidserklæring:  ”Informationssikkerhed har aldrig været højere på den danske og globale dagsorden. Danmark er et forgangsland, når det gælder digitalisering, men det er desværre ikke altid, at hensynet til sikkerhed følger med i samme hastige tempo. Vi ser samtidig en massiv stigning i antallet af cyberangreb, som bliver mere og mere avancerede.”

Rasmus Theede peger på, at behovet for samarbejde omkring informationssikkerhed på tværs af privat og offentlig sektor aldrig været større end nu: ”Det er Rådets ambition at vedblive at spille en nøglerolle for informationssikkerhed i Danmark. Det gør vi ved at bidrage med pragmatiske råd og vejledning, udvikle konkrete hjælpeværktøjer – men også være vagthund, når det gælder."

Sikkerhed i balance og med respekt for borgernes privatliv
Rådets ambition er at skabe balance i sikkerhedsdebatten i Danmark. ”Vi skal både tage hensyn til vigtigheden af den private og offentlige digitalisering og stå vagt omkring danskerens ret til privatliv, uden unødvendig overvågning og registrering,” siger Rasmus Theede.

Næstformand Anette Høyrup siger: ”Danske forbrugere har de senere år mistet rigtig megen kontrol med deres private oplysninger. Samtidig er dataindsamlingen vokset og blevet uigennemsigtig. Målet for Rådet for Digital Sikkerhed er at øge trygheden, så forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til offentlige og privates digitale tjenester og produkter.”

---

Om Rasmus Theede
Rasmus Theede er til daglig ansat som koncernsikkerhedschef hos KMD A/S, og han har været næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed siden 2014. Han har tidligere arbejdet som informationssikkerhedschef hos NNIT og har i mere end 15 år arbejdet med it- og informationssikkerhedsledelse i nogle af Danmarks største virksomheder, bl.a. A.P. Møller Mærsk Gruppen og Forsvaret.

Om Anette Høyrup
Anette Høyrup er seniorjurist og projektleder for det digitale område i medlemsorganisationen Forbrugerrådet Tænk. Hun har beskæftiget sig med persondatabeskyttelse de seneste 10 år og sidder desuden i Medierådet for børn og unge samt i bestyrelserne for Dansk Internet Forum og DK-Hostmaster. Anette Høyrup har været bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed siden 2012.

Bestyrelsen
Ud over formandsskabet består Rådets bestyrelse nu af følgende sikkerhedseksperter fra både private virksomheder, brancheorganisationer og offentlige instanser:

  • Anja Bechmann, lektor ved Inst. for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
  • Christian Wernberg-Tougaard, direktør i Oracle og formand for IT-Branchens sikkerhedsudvalg
  • Claus Hjorth, kontorchef i Medierådet for Børn og Unge
  • David Simonsen, sekretariatsleder hos WAYF
  • Henning Mortensen, chefkonsulent i DI ITEK
  • Henrik Larsen, chef for DK CERT
  • Ivan Bjerre Damgård, professor ved Inst. for Datalogi, Aarhus Universitet
  • Jakob Illeborg Pagter, leder af Alexandra Instituttets Security Lab
  • Jesper Hansen, ESL-foreningen
  • Jørn Guldberg, IDA-IT
  • Micha Cohen Bangsgaard, dansk landeansvarlig i Outpost 24
  • Niels Chr. Juul, lektor i datalogi ved Roskilde Universitet
  • Ole Kjeldsen, teknologidirektør i Microsoft Danmark
  • Shehzad Ahmad, it-sikkerhedschef (Danmark) i NETS A/S
  • Steffen Stripp, PROSA (samt kasserer i Rådet for Digital Sikkerhed)
  • Tom Engly, DIT (Dansk IT)

Høringssvar vedr. lov om net- og informationssikkerhed

Rådet for Digital Sikkerhed har afgivet høringssvar vedr. udkast til lov om net- og informationssikkerhed. Høringssvaret sammenfattes med følgende forslag til justeringer:

  • Det skal fremgå i lovens tekst, at krav, der stilles til tele- og netudbyderne skal være i overensstemmelse med persondataloven.
  • Lovforslagets liste over definitioner bør for at sikre transparens og forudsigelighed udvides med en række begreber.
  • Rådet anbefaler en fornyet vurdering og politisk debat af det hensigtsmæssigheden i at placere opgaven med at modtage oplysning og underretning om udbydernes drift af og brud på informationssikkerheden hos CFCS, idet virksomheder ikke kan garanteres, at deres konkurrencefølsomme oplysninger forbliver beskyttet.
  • Oplistning i lovteksten af klare kriterier for, hvornår CFCS kan kan varsle og gennemføre kontrolbesøg hos udbyderne.

Som det sidste punkt anbefaler Rådet for Digital Sikkerhed, at det overvejes at udskyde vedtagelse af et dansk lovgrundlag til EU direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS) er endeligt vedtaget. På den måde til det kunne sikres, at den danske indsats kommer til at stemme overens med det, som vedtages på EU-niveau.

Læs høringssvaret

Høringssvar vedr. PET og toldloven

Rådet for Digital Sikkerhed har afgivet høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste og toldloven. Lovforslaget omfatter ændringer i PET’s muligheder for at få adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager og SKAT’s håndtering af oplysninger om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol. 

De foreslåede lovændringer giver SKAT adgang til at indhente passageroplysninger, som ligger uden for et egentligt toldkontrolformål. Rådet for Digital Sikkerhed vurderer, at en sådan forskydning af formålet for dataindsamlingen er problematisk i forhold til gældende EU-regler og -praksis. 

Rådet peger på muligheden for at benytte tekniske løsninger, hvor der kun skabes personhenførbarhed, hvis en konkret og begrundet mistanke gør det nødvendigt. Høringssvaret sammenfattes med i alt 7 anbefalinger til hvorledes lovforslaget, bør tilpasses. 

Læs høringssvaret