Berlingske: Tidligere forsvarschef i spidsen for kæmpe investering i cybersikkerhed

I disse tider med stigende digitalisering og hvor det daglige arbejde i højere grad foregår online, er det vigtigt at have en solid cybersikkerhed i virksomhederne. Men mange virksomheder er ikke opmærksomme nok på digital sikkerhed, og derfor er de særligt udsatte for angreb ude fra.

Det problem vil Industriens Fond løse, og den har i den forbindelse gravet 100 mio. kr. frem for at søsætte en række projekter, der skal styrke den digitale sikkerhed i små og mellemstore virksomheder. Målet er at øge virksomhedernes digitale kompetence og konkurrenceevne.

(…)

Det er Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, enig i (de største udfordringer er manglende kompetencer og en hastigt udviklende cybertrussel, red.). Ifølge ham er det vigtigt at have et større fokus på små og mellemstore virksomheder, fordi de er i underskud i forhold til digital sikkerhed. Det indebærer en langsigtet politisk strategi, fortæller han.

»Politisk er det vigtigt at være fortsat opmærksom på alle de steder, hvor den digitale sikkerhed står svagt, og hvordan man styrker det. Det kræver en indsats for, at virksomhederne kan anvende de redskaber, der kan anvendes til forebyggelse. Der skal nogle organisatoriske tiltag til at oprette nogle standarder for beskyttelse, både fra politisk, men også fra erhvervsmæssig side,« siger Henning Mortensen.