Digital Sikker på rejsen

Feriesæsonen er over os, og mange medbringer sikkert en masse digitale "gadgets" på ferien. Men uanset om det er en Smart phone, Laptop eller iPad, vil de fleste gerne have adgang til Internettet og mange gemmer personlige og fortrolige oplysninger på deres udstyr. 

Elektroniske tyveknægte og svindlere, kender til vores rejsevaner og har  specialiserer sig i hugge udstyr og informationer fra intetanende rejsende, i uvante omgivelser. Uanset om du arbejder mens du er på ferie (selvfølgelig ikke) eller bare surfer på internettet, ved hackere at du ønsker at tilslutte og vil gøre deres bedste for at få adgang til din enheder og vigtige data. Eller blot stjæle dit IT-udstyr, hvis de kan.

En god ferie kan hurtig blive ubehaglig hvis der er hackere eller tyve på spil. Så nyd ferien og læs hvordan du holder dig digital sikker på rejsen. 

Før du rejser

  • Vær sikker på at alt dit udstyr er beskyttet, før du rejser.
  • Beskyt telefon, computer, iPads m.m. med en sikker kode
  • Kryptér dit udstyr hvis muligt
  • Sørg for at anti-virus er installeret og opdateret på din computer
  • Tag en frisk backup - som selvfølgelig bliver derhjemme!
  • Lad arbejdsudstyr, telefon, m.m. bliver hjemme. Så reducerer du også risikoen for at dit firma bliver databestjålet, og ferien bliver helt sikkert meget mere afslappet.

Når du rejser

  • Hav dit udstyr under opsyn i lufthavnen, på hotellet, m.m. Det kan hurtigt forsvinde i forvirringen.
  • Læg altid PC, iPad, m.m. i håndbagagen, IKKE kufferten.
  • Brug din egen USB lader til din telefon og ikke offentligt tilgængelige ladere. Der er risiko for at dit udstyr kan aflyttes ad denne vej.  
  • Vær opmærksom, når du bruger trådløse forbindelser på hoteller, i lufthavne, m.m. Undgå så vidt muligt at tilgå fortrolige informationer som mail, netbank, m.m. fra sådanne.
  • Sluk for dit trådløse net på telefon, computere m.m. når det ikke er i brug.
  • Tilgå ikke webmail, Netbank m.m. på gratis ”lånecomputere” i receptioner m.m. Og husk altid at logge af!
  • Brug ikke USB sticks på offentlige computere, som du efterfølgende anvender til dit eget udstyr - de kan være fyldt med virus.
  • Undgå at publicere feriebilleder til EFTER du er kommer hjem - tyven skal jo ikke vide at dit hjem er tomt.
  • Og ikke mindst, nyd rejsen.

Når du kommer hjem

  • Skift dine adgangskoder, når du vender hjem igen. For en sikkerheds skyld.
  • Kontroller om der er mærkelige transaktioner på dit kreditkort og din netbank, som du ikke kender til.