Bliv medlem af Rådet for Digital Sikkerhed

Medlemskab giver indflydelse og mulighed for at deltage aktivt i rådets arbejde. Som medlemmer kan optages offentlige og halvoffentlige myndigheder, private virksomheder, interesseorganisationer og repræsentanter fra forskningsverdenen. Rådets formand, næstformand og bestyrelse vælges på rådets generalforsamling jf. Rådets vedtægter. Medlemskab giver ret til at stille med en kandidat til Rådet samt stemmeret på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er åben for observatører.

Personer med særlig faglig kompetence kan udpeges som medlemmer af arbejdsgrupperne, uanset om de er medlem af Rådet eller er valgt som bestyrelseskandidater. Medlemmer af Rådet optages på intern mailliste.

Medlemskab af Rådet koster 6.000 kr. + moms om året. Medlemmer kan støtte Rådets arbejde yderligere ved at betale et frivilligt forhøjet kontingent.

Indmeldelse sker via mail til info@digitalsikkerhed.dk, hvor følgende bedes oplyses:

  • Navn på kontaktperson
  • Firmanavn
  • Adresse
  • CVR.-nr.
  • E-mail-adresse til fremsendelse af faktura
  • E-mail på kontaktperson
  • Telefonnummer på kontaktperson
  • Evt. EAN-nr.