Guide til en digital sikker reparation

Vores digitale udstyr tager vi gerne med, når som helst, hvor som helst. Smart phone og tablets bliver slæbt igennem vind og vejr, og lige meget hvor forsigtig du er, er det næsten uundgåeligt, at en eller flere af dine digitale enheder ikke skal til reparation på et tidspunkt i dets livetid. Når det sker, er det vigtigt, at du tager dine forholdsregler, inden du indleverer enheden.

Tilsigtet eller utilsigtet sker det, at forhandlere inden, under eller efter reparationen af dit digitale device får kopieret eller på anden måde lageret den data, der ligger på dit elektroniske udstyr. Denne data kan være ekstremt personfølsom, og kan i værste tilfælde ende hos en helt anden forbruger, hvis udstyret sælges videre - fx som brugt Smart phone.

Dette kan dog nemt undgås ved at nulstille telefon eller tablet, så du trygt og godt kan indlevere din enhed til reparation fremover.

Inden reparation

IOS-devices

1. Tag en back-up af indholdet på den enhed, der skal til reparation (fx til en ekstern harddisk eller ved at sikkerhedskopier telefonen via iTunes)

2. Gå til "Indstillinger"

3. Vælg "Generelt"

4. Vælg "Nulstil"

5. Vælg "Slet alt indhold og indstillinger"

6. Vælg "Slet iPhone" el. "Slet iPad" 2 gange

7. Din iPhone/iPad genstarter og er derefter nulstillet. Enheden vil se ud, som det gjorde da du købte det, og alle indstillinger og indhold, som du tidligere har lageret på den, vil være slettet.

 

Android-devices

1. Tag en back-up af indholdet på den enhed, der skal til reparation (fx til en ekstern harddisk eller ved at sikkerhedskopier telefonen via Google)

2. Gå til "Indstillinger"

3. Vælg "Sikkerhedskopiering/nulstilling"

4. Vælg "Gendannelse af fabriksdata" 

5. Vælg "Nulstil telefon" el. "Nulstil tablet"

6. Vælg "Slet alt"

7. Din Android-enhed er derefter nulstillet. Enheden vil se ud, som det gjorde da du købte det, og alle indstillinger og indhold, som du tidligere har lageret på den, vil være slettet.

 

Efter reparation

Efter reparationen er det nemt, at gendanne alt nulstillet indhold og indstillinger, så din telefon eller tablet kommer til at se ud, præcis som den gjorde, inden du nulstillede den. 

IOS-devices

1. Start med at tilslutte din iPhone/iPad til iTunes via. USB eller Wifi

2. Højreklik på din iPhone i venstre side af iTunes-menuen

3. Vælg "Gendan fra sikkerhedskopi"

4. Vælg den sikkerhedskopi du ønsker at gendanne

5. Vælg "Gendan"

6. iTunes gendanner nu din iPhone/iPad. Enheden vil se ud, som det gjorde, inden du nulstillede den.

 

Android-devices

Der er flere måder at sikkerhedskopiere en Android-enhed. Har du valgt at gøre dette via Google vil data som fx kontaktpersoner automatisk blive synkroniseret til den nulstillede enhed, så snart du logger ind på din Google-konto. Herfra skal du derefter manuelt vælge det indhold, som du har sikkerhedskopieret online via. de forskellige Google-apps som Google Photo, Google Drev etc. 

Har du brugt en ekstern harddisk til at foretage din back-up af enhedens indhold, kan du slutte enheden til computeren og manuelt trække alle lageret filer fra den eksterne harddisk og over på telefonen.